Viser opslag med etiketten sos-børnebyerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sos-børnebyerne. Vis alle opslag

En stor familie! Vind en tur til Legoland med SOS-børnebyerne

fredag den 11. april 2014

Familie.
Hvad betyder det at have en familie? Hvad er difinitionen på en familie egentlig?  Ja, det afhænger jo helt af hvem du spørger, for hvad der betyder familie for mig, betyder ikke nødvendigvis familie for dig, et skilsmissebarn, plejebarn, eller et barn der har mistet sine forældre og som bor med en masse andre ligestillede børn, for en dame der kun bor sammen med sine katte, eller en veninde der ikke længere har kontakt til sin biologiske familie. Osv. Man kan nemt skelne mellem sin biologiske eller juridiske familie, men sin 'følesmæssige familie' er straks noget andet, for de bånd der binder os sammen som familie, behøver ikke nødvendigvis være af blod eller af lov, men kan lige så vel være af kærlighed og fællesskab. Heldigvis! For, som de flokdyr vi er, kan vi slet  ikke undvære familien. 

Jeg voksede selv op med en mor og en far, der før havde være gift, og det gav mig en masse dejlige halvsøskene, som i dag en en stor del af min familie. I dag lever jeg selv i en sammenbragt familie med både halvsøskene og bonusbørn. Da jeg begyndte at tænke over hvem der betød familie for mig,  blev det hurtigt klart at, udover min mand og børn, har jeg faktisk en kæmpestor familie af halvsøskende og deres ægtefæller og børn, fætre og og kusiner med deres ægtefæller og børn, mor, moster, og hele svigerfamilien. Dertil kommer der eks-svigerfamilien, hvor mine to store drenge har deres biologiske bedsteforældre og alle deres fætre og kusiner - ca 20 stks! Alle er de en del af min historie og del af det jeg kalder min familie. 

Når jeg har valgt at skrive om dette, er det fordi at SOS børnebyerne har skudt en ny kampagne i gang, der har til formål at få danskerne til at tænke over betydningen af at have en familie – uanset formen. Derfor beder de danskerne om at uploade billeder af en eller flere personer, som betyder ”familie” for dem på siden 

Sådan deltager du i konkurrencen: 
1.  Tag et billede af en eller flere personer, som betyder ”familie” for dig. Det kunne for eksempel være din bedstemor, fordi hun gennem flere generationer har været familiens samlingspunkt, dine veninder, fordi de altid er der for dig eller dine børn, fordi de får dig til at føle dig elsket.
2. Gå ind på www.facebook.com/sosfamiliepris
3. Upload billedet sammen med en beskrivelse af, hvorfor netop denne person betyder familie for dig. Husk hashtagget #sosfamiliepris. Så er du med i konkurrencen. 
Alle, der uploader et billede og en beskrivelse, deltager i konkurrencen om lækre ugepræmier fra Løgismose. 

Der er også en hovedpræmie på højkant til vinderen, som kåres på FN’s Internationale Familiedag den 15. maj: Et ophold i LEGOLAND for hele familien (to voksne og op til tre børn) inkl. overnatning på Hotel LEGOLAND.

Jeg ønsker jer alle en skøn påske - sammen med jeres familie! :-)
William, Victor, Sofie, Matthew. I teorien: Halve, hele og delte, men i praksis: HELT OG ALDELES ELSKEDE!!! 
:-D


Knus,



Den bedste give-away i blogland! :-)

onsdag den 7. november 2012


Jeg er lige kommet hjem fra den lokale stof pusher, hvor jeg købte diverse ting og sager til mine hobbyprojekter. Lidt over 300 kr blev det. Det er egenligt ikke fordi jeg MANGLER ting og sager, men det er jo altid rart med lidt nyt at lade sig inspirere af...

Da jeg kom hjem og tømte jeg postkassen, lå der en stor kuvert fra SOS-Børnebyerne. Jeg fik helt sommerfugle i maven for jeg vidste at kuverten indeholdt navn og information på den dreng jeg har valgt at være fadder for! Endelig ville jeg finde ud af hvilket barn jeg, og min famile, hjælper med at få en kærlig og tryg opvækst, uddannelse, mad og tøj på kroppen.... for bare 7kr om dagen. Så i teorien kunne jeg have hjulpet 42 ludfattige børn i stedet for at shoppe!

Jeg havde selv bedt om en dreng i alderen 10-12 år, så mine drenge på 9 og 11 ville kunne relatere til ham, og sætte deres (og vores) forkælede liv i perspektiv. (Og det kan de og er allerede meget engagerede i lære ham at kende:-) 

VORES dreng er fra Burkia Faso og er 11 år, som min store dreng. Han kan lide fodbold og judo præcis som mine drenge, men der skilles deres verdner også fuldstændig, for Burkina Faso er et af verdens fattigste lande og hans mor er død, og hans far kan ikke tage sig af ham... 

Heldigvis er han endt i en SOS børneby hvor jeg, og andre faddere, kan hjælpe med at give ham håb om en fremtid. Og tro mig, det er en gave man kan mærke langt ind i hjertet, men også en der forpligter.
Der er mange muligher for at gøre en forskel - læs mere om SOS-Børnebyerne HER

GIVE-AWAY
Vil du også gerne påtage dig ansvaret som fadder, og ændre et udsat barns liv for altid, så har du her muligheden for at vinde et års SOS-Børnebyerne fadderskab. Alt hvad du skal gøre er at linke til min give-away fra din blog eller fra din facebook side.
 Husk at skrive en kommentar, så jeg ved at du er med:-) 
VINDEREN UDTRÆKKES 1. DECEMBER
Held og Lykke
:-)




DENNE GIVE-AWAY ER SLUT. VINDEREN BLEV MICHAEL SØRENSEN. TILLYKKE! :-) 
SEND VENLIGST DIN ADRESSE TIL atelierstrom@gmail.com  SAMT EVT. ØNSKE OM SPONSORBARNETS KØN OG ALDER.