Body D.I.Y

tirsdag den 24. april 2012

Jeg ELSKER bare børnetegninger, for de er fantasifulde, uskyldige streger af sandhed.

Jeg har længe gået rundt med tanken om at ville dekorere/tegne på en body, men da min søn Victor på 8 (og 1/2 - vigtigt at få med!) viste mig sin sidste tegning, var det oplagt at han skulle dekorere bodyen til sin lillebror, for børn elsker også børnetegninger:-)

Dette er hvad vi brugte: 1 nyvasket body og tekstiltusch:
Et tegnevilligt barn:
Desuden: Mellemlægsplastic, eller pap, og et strygejern.

Fremgangsmåde:
Lad barnet øve sig lidt på papir først. forbered bodyen ved at lægge pap eller plastic mellem for og bagstykke, så farven ikke trænger igennem.

Herefter er det bare at slippe fatasien løs og tegne derudaf :-)
Victor tegnede to bodyer:
...En hofnar:
Og en robot:-)
Vi synes de blev sjove og flotte!

Herefter skal bodyerne tørre en times tid, hvorefter de strygefikseres på bagsiden i 3 minutter (Følg anvisningerne på de farver i bruger).

Bodyen er nu klar til brug.



Emergency Fleece Leggings

søndag den 15. april 2012


Der er noget magisk ved at åbne sommerhuset for første gang på sæsonen… man finder glemte skatte i skabe og skuffer, og kryb der har overvintret i sengen.

Vejret tegnede da også godt,  og var fantastisk hele lørdagen. William nød i den grad at kunne rende ind og ud og udforske sit nye univers. 

Men søndag vågnede vi til kulde og silende regn, og vi havde hverken taget flyverdragt eller gummistøvler med. Det holdt selvfølgelig ikke fedtmulen indenfor, så det varede ikke længe inden knægten var gennemblødt, og det samme gjaldt skiftetøjet. Så med udsigten til at skulle køre hjem med lillebror i våde bukser, måtte jeg finde på en løsning.

Dette resulteret i verdens grimmeste, men dog dejligt varme fleece leggins.

Jeg brugte: Et meget genbrugsværdigt fleece tæppe, en sløv køkkensaks og en discount symaskine.

 Der er masser af stræk i tæppet, så de skulle ikke klippes alt for store
Det nemmeste er naturligvis en model uden sidesøm, så det var hvad jeg klippede. 
 Husk ekstra plads til ble og bagdel
Forstykker syes sammen, derefter bagstykkerne.
Benene til sidst og det var det hele! 
10 minutter senere - SLUT, PRUT, FINALE! 
 Og så til 'the moment of truth' - Mon de overhovedet passer?
(Jeg var meget spændt)
 Joooh - og William syntes de var flotte, og så matcher de jo også hans chokoladeskæg:-) 
Klar til afgang:-)


Forår i luften

tirsdag den 10. april 2012

Det er længe siden jeg har haft symaskinen fremme, men dette stof krævede det! Det blev til sommerkjoler og hårbøjler til pigerne (surprise, surprise;-)