Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

Luksus i Lalandia!

onsdag den 31. juli 2013

Så er familien og jeg retur efter en dejlig sommerferie i det danske sommerland. Først var vi en uge på familiehøjskole, der primært var en succes pga. af det fantastiske sommervejr og en dejlig bade sø. Min veninde, der også var med, skiver rigtig godt om oplevelsen HER. Forholdene på en højskolen var ret primitive og værelserne lige så støvede og beskidte som Kairo, men vi var indstillede på det, og fandt os derfor i fluerne, der var programmeret til at vække os kl. 05.00 om morgenen, og madrasserne der var 5 cm tykke, men da ugen var gået, havde vi også fået nok af fællessang, bålrøg og støv.

Heldigvis var jeg og min familie så heldige at blive inviteret til  Lalandia af McDonalds, og lad mig bare sige, at det klart var højdepunktet på turen.

Vi havde forinden fået oplysninger om vores ophold via e-mail, så det eneste vi behøvede at gøre var at trille hen til vores hus og lukke os ind med den kode vi havde modtaget.

Det var det skønneste hus, indrettet i svensk landstil, (et som dette) der ventede os, med spa, sauna, og alt hvad man kunne få brug for. Alle værelserne var store, med lækre, rummelige skabe, og master bedroom havde en fin tremmeseng. Udover de store værelser ovenpå, var der også et toilet med vaskemaskine og tørretumbler, der hurtig kom på arbejde. Min søde veninde og hendes familie var med, og sammen var vi var 4 voksne og 4 børn af sted.  Alle havde vi masser af plads og en dejlig seng.
Til vores store fryd, lå der pakker med knitrende, rent sengelinned og håndklæder til os alle. Alt fremstod nyt, MEGET rent og velholdt. Det var i hele taget lige så luksuriøst som et 4-5 stjernet hotel og vi var ovenud begejstrede! Ungerne fandt internetkoden, der synligt placeret i gangen, og fandt sig hurtig tilrette i den hyggelige stue med TV, deres iPads og computere.

På køkkenbordet lå en velkomst pakke med vores armbånd til forlystelserne i Lalandia, samt al den information man kunne få brug for. 


Så snart vi havde pakket ud, tog vi armbåndende på og tog det hyggelige, lille ’Ekspres tog’ fra huset til Aquadome. Armbåndene var så genialt indrettede, at man kunne sætte penge ind på det, og derfor ikke behøvede at have værdigenstande med. Man kunne bruge det i stort set alle butikkerne og havde man stadig penge tilbage på armbåndet efter opholdet, fik man det bare udbetalt. Samtidig fungerede armbåndet også som låsemekanisme til skabene i omklædningsrummene. Super smart!

Det første syn der mødte os, da vi trådte ind i Lalandia, var fantastisk kulisse af spansk charme! Gennemført fra loft til gulv, med palmetræer, basarstemning, amfiteater, og en meget flot sydlandsk aftenhimmel. Derudover kunne man muntre sig med minigolf, bowling, badminton, eller prøve det nye vinterlandskab med ’guldgraver’ station – et kæmpe hit for vores små børn, klatrevæg eller skiundervisning på løjperne. Var det ikke nok, kunne man også hygge sig et utal af spillemaskiner, hvilket vi benyttede os af flere gange. Vi satte pengene ind på de store drenges armbånd, og så rendte de ellers rundt og hyggede sig i flere timer. 
Da vi kun havde få dage, var Aquadome det der trak mest, og hold nu op hvor har vi leget med vand!!! Der var rutsjebaner til ALLE. Fra 1-100 år! Centralt i Aquadome lå den vildeste vandlegeplads, med alle mulige former for vandsjov. Dysser der kunne styres, vandbeholdere man kunne fylde op, og tømme i hovedet på et uvidende offer nedenunder, slanger man kunne sprøjte med, osv, osv. Med jævne mellemrum blev en kæmpetønde, der sad helt på toppen af legepladsen, fyldt, og sjaskede ned over alle gæster med et ordentligt PLASK! Vandtemperaturen gjorde at man ikke frøs på noget tidspunkt, og man fik heller ikke røde klorøjne, som i en svømmehal. (Jeg har siden hen læst mig til at det skyldes et banebrydende rensningsanlæg, installeret i 2008, der reducerer klorindholdet med 50%. :-). 
Der var bade for babyer, bade med understrøm, bade med store bølger, og vi prøvede det hele! Men favoritten blandt os alle, var rutsjebanerne. Vi havde undret os over hvad den store tragtformede tingest uden på bygningen var til, men det fandt vi ud af da vi prøvede TORNADOEN, der er den vildeste vand rutsjebane jeg nogensinde har prøvet! Jeg troede mine drenges øjne ville poppe ud af hovedet på dem da de skreg hele vejen ned i en blanding af frygt og fryd! Vi prøvede også at køre om kap i 'Octopus’ hvor man suser igennem 4 rør, mens man ligger på maven på et tæppe med håndtag, hvilket også var vildt sjovt. I det hele taget svømmede og rutschede vi rundt non-stop og kunne slet ikke få nok! 

Klokken blev derfor også langt over spisetid, da vi endelig kom ud, og vi besluttede os derfor at spise i den hyggelige Lalandia by. Mens vi ventede på maden (der i øvrigt var helt i orden) løb ungerne ind i Monkey-Tonkey legeland der var lige ved siden af.

Vi havde haft planer om aftenhygge i huset, men vi var FÆRDIGE da vi kom hjem, og alle gik omkuld i de bløde senge med det samme.

Næste dag havde vi mere tid, så vi lavede morgenmad i huset, mens ungerne sov (længere end i voksne, for første gang nogensinde!). Da alle havde spist, gik turen tilbage til Auquadome og mere vandleg. Vi spiste frokost i Aquadome, og derefter delte vi os op, da nogle gerne ville tilbage til huset og slappe af og de store drenge (og deres mor ;-) gerne ville lege videre.

Herefter hyggede vi os med spilleautomaterne og lidt shopping, og tog det lille tog hjem til huset. Der gik dog ikke mere end en times tid, før de store ville tilbage, så de fik lov til selv at tage toget og bade alene. De er begge dygtige svømmere, og jeg følte mig i tryg nok ved at se de mange hjælpsomme, livreddere overalt i hallen. Desuden er ingen af rutsjebanerne voldsomme i den forstand at man bliver tvunget under vand, hvilket jeg var rigtig glad for. Efter et par timer mødtes vi alle til mere hygge, og spil i byen.

Aftenmaden spiste vi i huset, og endnu engang gik vi seng tidligt, udmattede af leg.

På afrejsedagen var det nemt og checke ud, for det forbrug af el og vand vi havde haft på 2 dage, kunne aflæses og betales via TV'et.

Alt i alt nogle fantastiske dage, hvor vi kun mødte meget søde medarbejdere og bemærkelsesværdig høj service. Alt fungerede bare.

Jeg må indrømme at jeg opfattede Landia som et mekka for overvægtige, tatoverede rednecks (ja, undskyld!), og da vi tog dertil var det ’for børnenes skyld’, men jeg tog fejl! Jeg har nydt det mindst lige så meget som ungerne, og jeg er slet ikke i tvivl om at vi kommer tilbage! 

P.S. Husk, husk, husk at man i hele august får et gavekort på 500 kr, når man køber et Happy Meal hos McDonalds!

 Fra vores, efterhånden, stam-McDonalds i Middelfart ;-) 

GOD SOMMER!
:-)

Pickwick - Iste med god samvittighed!

mandag den 1. juli 2013

Jeg følger pt. min bedste veninde, og slankecoach, Camillas meget individuelle online slankeforløb med stor success. Jeg lover at skrive meget mere om det, for det er forløb der virker, primært ved at gøre dig opmærksom på dine handlemønstre og finde ud af hvilke følelser du spiser på, men selvfølgelig også hvilke ting man skal holde sig fra, og hvilke ting man skal spise, for at tabe sig.

En af tingene der er et must i dette, og alle andre slankeforløb, er at få drukket 2-3 liter vand dagligt. 
En anden ting er at jeg skal holde mig er kaffe Latte. Jeg derfor gået over til the, men jeg kæmper virkelig med begge dele - at få drukket nok vand, og med at holde mig fra kaffen.

Derfor er Pickwicks nye kold te produkter kommet som en gave fra himlen! De er nemlig helt naturlige og består af ingredienser som grøn eller sort the, samt forskellig frugter og bær. Teerne er sødet med en lille smule Stevia, verdens sødeste plante fra sydamerika, og indeholder under en kalorie per glas (WE LOVE!).

Teen er supernem at lave - læg et tebrev (pude) i et glas og hæld iskoldt vand over den. Vent 6-8 minutter og nyd! Det kan ikke være nemmere, og en rigtig sund, god måde at få nok væske på! Alle teerne er meget milde i smagen, på samme måde som hvis man putter citronskiver, eller ligende, i vandet. Man kan selvfølgelig lade teen trække længere for en mere intens smag.
Teen findes i tre smagsvarianter: Cold Pineapple Punch, Cold Red Fruit og Cold Peach Crush
 Så nemt at selv et barn kan finde ud af det!
Puden puttes i bunden af glasset og isvand hældes over
 Så venter vi...og spiser lidt mini kammerjunkere imens ;-) 
 Tid til prøvesmagning
Te godkendt, men Matthew fortrækker en lang trækketid så den smager af mere ;-) 

Har du fået lyst til at smage på Pickwicks nye iste, så skynd dig at skrive en kommentar herunder, så er du måske den heldige vinder af hele 2 pakker Cold Pineapple Punch, 2 pakker Cold Red Fruit og 2 pakker Cold Peach Crush!

Vinderen trækkes om en uge den 8 juli!

Skål!