Som den chokoladeelsker jeg er, måtte jeg da bare vinde, og jeg brugte hele fire timer på at klippe det gækkebrev, som var mit bidrag til konkurrencen!
Jeg vandt HELDIGVIS konkurrencen, og sammen med en anden heldig familie, tog vi så på besøg på fabrikken. Det er en lille fabrik hvor alle produkterne er fremstillet i hånden. Selv luksusflødebollerne, som vi også fik lov at prøve kræfter med.
Vi blev først vist ind i mødelokalet, hvor vi blev mødt af et lækkert Simply Chocolate potpourri, og budt velkommen af direktør og chocolatier Morten Willadsen.
(Dette billede er taget FØR min lille William gik i gang med at smage på varianterne ;-)
Efter et kort foredrag om chokolade og fabrikken, blev det endelig tid til at se produktionen
Nej, det er ikke et luciaoptog, men forventningsfulde chokoladeelskere på vej ind i det allerhelligste!
Hvor er chokoladen, og hvorfor må jeg ikke røre og slikke på det hele?!?
(Har det nogensinde været en god idé´at tage en sukkerspeedet 4-årig med på chokoladefabrik i ulvetimen? NEJ!!! Men syntes han det var sjovt? JA! )
Uhmmmm! Sådan et bånd skulle man have derhjemme! Både tandbørstning, hakkebøffer og kæresteaften ville blive MEGET sjovere!
Morten Willadsen i gang med at demonstrere tempering af chokolade. Det er nemlig her nøglen til successen i det færdige produkt ligger, fik vi lært!
Marengsfyld!
Så er det tid til at prøve kræfter med flødebollerne, og det er IKKE nemt!
Alle skal prøve!
og alle fik vi vores velsmagende vanskabninger med hjem!
Hvor længe kan sådan nogle flødeboller så holde sig, spurgte jeg. Ca. 3 uger var svaret…
Men de løj, for alle flødebollerne var væk efter 4 dage!!!
* * * GIVE AWAY * * *
Vi fik også en opskriftsbog forfattet af Morten Willadsen og Mette Blomsterberg med hjem, faktisk en hver, så derfor har jeg muligheden for at give en heldig læser en signeret udgave af bogen. Den er enhver chokoladeelskers must have, og indeholder b.la. opskriften på luksusflødebollerne.
Alt hvad du skal gøre for at være med, er at skrive en kommentar hvor ordet 'Chokolade' indgår! :-D Husk også at skrive din emailadresse, så jeg kan kontakte vinderen.
Jeg trækker en vinder den 5. maj 2014
:-)