Kan man farve tøj med the og Karry?! (D.I.Y'en der Died)

søndag den 7. oktober 2012

JA! Det kan man godt (......sådan da..)

Jeg synes ikke i skal snydes for et af de projekter der ikke gik helt efter planen (Især eftersom jeg brugte en hel dag på det og tog billeder af det! :-)

Man kan som bekendt farve bomuld og uld på mange måder, og vores forfædre brugte jo de farver der var i jorden, urter, rødder, nødder og insekter mm. til at farve deres garn i smukke nuancer...Så så svært kan det da ikke være, VEL?!

Jeg havde en bomuldsbluse som jeg var ret glad for, men som havde fået nogle pletter, så jeg tænkte at jeg ville lave et tie-dye projekt med den.

Jeg var ret sikker op at man kan farve bomuld med the...måske ikke lige med grøn the - men det var jo det jeg havde, så det var det det blev!

Min engang så pæne bluse...
 Elastikker bindes strategiske steder (der hvor pletterne er, samt for symmetri)
 Så skal der laves stærk grøn the!

 Det koger og koger
 Jeg brugte denne the (lad være med det - den smager heller ikke godt;-)
 Der tages farveprøve - der er næsten ingen farve, sååå
 Vi prøver da med karry!
 Se nu der - så sker der noget!
 Den er ikke så tosset, den farve
 Jeg tager den kogte vand af og tilføjer salt for at binde farven...for er det ikke det man gør?!
 Så bliver det spændende!
 Uhh, det tegner godt!
 Der vendes og drejes, så farven når ind alle steder
 Jeg lader blusen ligge i farven i lidt over en time (kunne ikke vente længere!)
 Alt er farvet - succes!
 Så skal der skylles, og skylles, og skylles

 Ta-da!!!! Foran
 Og bag
  Perfekt!
 En tilfreds tie-dye sommerpige :-)

MEN!
Sådan så den kun ud indtil den var vasket 2 gange, derefter gik det gule væk, og den fik mørkebrune skjolder på uheldige steder, som under armene og midt for. 
Den endte sine dage i en skraldespand på Bornholm, men så fik jeg også lært at man ikke kan farve tøj med the og karry og at jeg nok burde måske have researchet lidt inden jeg gik igang!
Hvis i ikke vil lave samme fejl, så er der nogle interessante referencer til naturfarvning HER
:-)



Hvem er den skarpeste kniv i skuffen?

fredag den 5. oktober 2012

Som jeg skrev i mit tilligere indlæg om Rosendahl, så vil jeg skrive en anmeldelse om knivene der også var i pakken.

Det er simpelthen en fornøjelse, og ikke mindst en nødvendighed, at have ordenligt værktøj - og det gælder naturligvis også i køkkenet.

Jeg er desværre tilbøjelig til at købe nye sko, frem for nye knive, hvilket er lidt åndsvagt, eftersom jeg bruger køkkenredskaber en hel del mere end et par fine stiletter (desværre!).

Efter jeg har fået disse knive har jeg derfor besluttet at jeg ikke kun vil være lækker i tøjet, jeg vil også være lækker i min køkkenskuffe!

Urtekniven og kokkekniven er virkelig smukke, synes jeg.  Men de kan jo ikke nøjes med kun at se godt ud, de skal også 'performe' ordenligt! Jeg tænke at det ultimative test må være at udskære et græskar. Det viste sig dog at være en større udfordring for mig, end for knivene;-)

De eneste jeg har at udsætte på urtekniven er at den, efter min mening, er for kort i skaftet. Men hvis man ikke er udstyret med en kæmpe lap som jeg, ligger den sikkert fint i hånden.

Kokkekniven er bare lækker - dejlig tyngde (og længde;-) i skaftet.

Se resten af kollektionen HER

Smukke knive der oser af kvalitet
Første test blev salaten
Men den utimative test var græskaret - det kræver nemlig sin kniv at ordne sådan en filur!
Jeg skar toppen af med kokkekniven, og resten af udskæringerne med urtekniven. 
 Begge knive klarede udfordringen og skærer til UG+Miaw:-)
Indlæg og skabelon til græskaret finder du HER
:-)