Harlequin Bagdør

søndag den 21. oktober 2012

Jeg skulle egenligt bare give panelerne en omgang maling...men så blev bagdøren vildt jaloux og derfor var jeg nød til at male den også!

Men for at kunne gøre det, var jeg nød til at fjerne den gamle opslagstavle der var skruet fast på døren.....også så var det jeg tænkte at nu hvor jeg alligevel havde penslerne fremme og havde malet de sidste 3 timer i træk, så kunne jeg da lige så godt fortsætte.

Jeg havde faktisk ingen plan overhovedet, og faktisk heller ikke rigtig nogen maling. Og dog, jeg havde en halv tube beige akrylmaling, og nogle bitte-små bøtter plakatfarver fra Tiger, og grundet størrelsen, valgte jeg et Harlequin mønster. Men der var alligevel ikke nok i de små bøtter, så dem fortyndede jeg med den hvide dørmaling. Til sidst faldt jeg over en lille sjat kobbermaling, som jeg brugte til 'båndet' der separerer felterne.


Plakatfarver, malertape, målebånd og penslel
Den heldige bagdør ;-)
 Den gamle opslagstavle (her valgte mit kameras autofokus at går i baglås - KATASTROFE!!!)
Her er den så  - rammen skal liiige have en gang mere, for at dække der hvor jeg ramte ved siden af. Jeg er gået tilbage 50 gange for at se på den, og har besluttet at jeg godt kan lide den - for nu. Den kan jo heldigvis males over igen.
:-)

Hr. Prinsesse Victor(ia) - Knæk Cancer Donation

mandag den 15. oktober 2012

Via min AMIO BUTIK er jeg blevet opfordret til at donere en kreation til Knæk Cancer auktionen, til en minimumsværdi af Kr. 1000,- Da det går til et godt formål, og samtidig også er god PR sagde jeg ja tak, og valgte at donere denne Prinsesse Pakke med kjole, hårpynt, taske og bælte/skærf.

Men hvordan tager man et ordenligt prinsessefoto, når man kun har prinser?! 
Jeg hængte den op, og lagde den ned, men vi ved jo godt at tøjet bare sælger bedre på en model... 

Såååå, det resulterede i en ond og udspekuleret mor, der bestak sin søn med is til liiiiige at prøve den på, og da den sad på, kunne han jo liiiige så godt dreje lidt rund, ikke?! 

Billederne blev faktisk fine, men jeg synes stadig det lignede en fodbolddreng i prinsessekjole, så han fik liiige en makeover i Powerpoint:-)
Skrudet i al sin glans!
 og bagfra!
 Hårbøjlen - den skal jeg lave flere af :-)
 Det er svært at få det hele med!
 Ser det måske bedre ud hvis den hænger? Nææh- for overeksponeret
 Bælte, hårbøjle og taske
Prøver stadig....der skal en model til!
 Victor (får en kæmpe is imorgen!)

 (Godt han ikke har adamsæbler endnu ;-)
 Han er da næsten yndig!
 Så skal der vælges baggrund
Så er han flyttet på landet
Så mangler han bare at komme til frisøren
Ta-da! Så er prinsesse Victoria klar til auktionen
 Men hvad er det prinsessen har fået øje på i græsset?

Uff! Nasty fætter!
:-)
DER KAN NU BYDES PÅ KJOLEN HER


Den Dovne Designer!

lørdag den 13. oktober 2012

Jeg har længe ville lave hovedpudebetræk til drengene, som samtidig kan fungere som pyntepuder, og jeg har også længe haft det mest fantastiske 'tatoo-drage' stof fra Alexander Henry som ville være perfekt til det!

Og nej, det er ikke fordi jeg er doven, jeg har bare ikke tid....Eller jo, det har jeg måske, men jeg har ingen TÅLMODIGHED til at vente på at jeg har TID til at lave tingene færdige! Derfor tog dette projekt heller ikke længere end 20 minutter.

I al sin enkelthed er det såmen bare en pose jeg har syet, så må knapperne komme i med tiden - eller tålmodigneden;-)


 Patchwork stof har den perfekte bredde - så det er bare længden der skal måles af. 
Jeg gav det en halv pudelængde.
 Den ene side ligger mod fold, så det er kun to syninger, samt at overlocke betrækket i kanten
 Puden puttes i betrækket
 Siderne foldes ind om puden
 Voila - finito!
 Det er jo ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det:-)
 Drengene syens de er SÅ flotte;-)

Er du også blevet forelsket i stoffet, kan du købe det her til Kr. 60,-/Meteren + porto.
(Det er under halv pris) Send en mail til: atelierstrom@gmail.com 

:-)




Fødselsdagsinvitationer

mandag den 8. oktober 2012

Inspireret af mit Postmand Per Projekt, fik jeg lyst til at lave fødselsdagsinvitationer, da William fylder 3 år i næste måned.
Jeg havde en gammel slidt bog som jeg lavede kuverterne af. De skulle være større end de andre, så der måtte jeg selv fremstille skabelonen.
 Gammel, kasseret bibiolteksbog om vind og vejr. Temaet kan man jo vælge efter barnets interesser og alder. 
 Siderne tages ud (i dette tilfælde var de faldet ud) og klippes kvadratiske
Bogen og de foldede sider
 Hvis i synes der mangler en vejledning til at lave skabelonen, så smid lige en kommentar, så tager jeg lidt flere billeder;-)
 Invitatioen lægges løst i kuverten, hvis man gerne vil have at modtageren også skal se resten af  illustrationen, men er papiret tyndt er det en fordel at lime den på.
 Det blev til 6 stk. Jeg kunne godt have brugt et par sider mere;-)
Kuverten foran -man kan evt. både sætte ufrankerede og frankerede frimærker på, men da dette er til naboen, sparer vi portoen;-)
Kuverten bagpå med returadresse og stjerne klistermærke til forsejling
:-)

Postmand Per - Postkasse og Kuverter D.I.Y.

Min lille elskling William er tosset med Postmand Per, så han skulle selvfølgelig have have en postkasse...Men har man sagt A må man også sige B, og det blev til et lille kuvert projekt, med mange muligheder (gavekort, indbydelser, leg m.m.)
Du skal bruge:
*Kvardratisk papir  (orgigamipapir, aviser, blade og gamle bøger er velegnede) 
*Saks
*Clips
*Lim
*Gamle frimærker
*Evt. Labels og pynt. (De labels jeg har brugt, har jeg fundet i en 'Kræmmerhuset' (Tiger) forretning)
*Skabelon: Skabeonen i dette indlæg (herunder) passer til papir der måler 15x15 cm, men du kan nemt lave din egen. Du kan finde den og andre skabeloner HER


 Hvis du gerne vil klippe flere kuverter ud på samme tid, er dette en nem måde at holde styr på flere lag.
 Så er den klaret - Så skal de bare foldes
Alle siderne foldes ind mod midten
 Derefter foldes de over hinanden, en efter en, på samme måde som man lukker en papkasse
 Så skal der pyntes! Jeg lånte lidt frimærker fra storebrors frimærkesamling
 Skal de bruges til leg, kan man finde på sjove navne at skrive på kuverterne
 Kuverterne bagpå -Kan evt. forsegles med klistermærker eller laksejl
Selve postkassen er bare en tilfældig emballagekasse. Jeg fandt billeder af røde postkasser på Google HER og valgte denne. (Printeren kunne ikke lide den, men en ægte postkasse har jo ofte lidt grafitti, 
så skidt-pyt:-)
Herefter var det bare at klistre postkassebilledet på kassen, og skære hullet til brevsprækken.

Så kan Postmand Per godt se at komme i gang! :-D