Viser opslag med etiketten Maling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maling. Vis alle opslag

Påskepyntede Æggevaser D.I.Y

mandag den 23. marts 2015

Nu nærmer påsken sig, og til påsken hører naturligvis æg; symbolet på frugtbarhed og genfødsel, og er for mange, den største forårsbebuder af alle. 

Pynt er skønt, men funktionelt pynt er, efter min mening, endnu skønnere. Derfor har jeg eksperimenteret med at lave minivaser af dekorerede æg. De kan hænges på grene, eller frit i en usynlig nylonsnor, stilles i æggebægre, eller du finde på noget helt andet og lave din egen æggeholder.

Du skal bruge:

TÅLMODIGHED!

*Æg - De hvide er nemmest at male på.
*Skalpel, eller meget skarp hobbykniv, med skarp spids.
*Retteblæk.
*Sprittush - typen man bruger til at skrive på CD'er på.
*Farvetush/akrylmaling/neglelak eller andet.
*Snor til ophæng
*Små, friske forårsblomster

Fremgangsmåde: 

1. Slå FORSIGTIGT ægget ud, så tæt på toppen som muligt. Hullet skal være stort nok til at man kan putte blomster i det. 
Tip: Får du lavet hullet for stort, kan du gemme ægget og bruge det som vase, i et æggebæger, i stedet for. De kan også gemmes til de børn, der gerne vil være med til projektet.
2. Stil æggeskallen i et æggebæger i køkkenvasken, og hæld en dråbe sulfo i ægget. Skold det derefter med kogende vand. Vask overskydende sæbe af, og dup ægget tørt, udvendigt. Det er nu klar til brug.

3. Hold ægget op mod lyset, for at se om det er svækket med små revner. Undgå disse steder, når du skal lave huller til ophæng.

4. vælg et sted, ca. 1,5 -2cm fra åbningen i ægget, og rids FORSIGTIGT frem og tilbage, uden at tykke, med skalpellen. Når du har lavet en lille ridse, kan du bruge skalpellens spids til at lave hul med, ved at dreje spidsen rundt i små cirkelbevægelser, til den bryder igennem. 
Om du laver et eller to huller på hver side, er op til dig, og hvad du synes er pænest. Ægget kommer til at hænge mere lige, når man lavet 2 huller. 
OBS! Du må forvente at smadre et par æg, i denne proces, så lad være med at dekorere det, FØR du har lavet hullerne. Jep, jeg taler af erfaring :-D 

5. Brug retteblækken til at male over datostemplet. Det skal have 2-3 lag, men tørrer på sekunder.
 
6. Så er det tid til det sjove, nemlig at dekorere ægget. 

Du kan evt. male det med klar lak, eller neglelak med glimmer bagefter. Det vil både styrke æggeskallen og bevare dine dekorationer.

William er 5 år, og kunne godt være med. 

7. Når ægget er dekoreret og tørt, putter du snoren gennem hullet, du har lavet i ægget, og binder en knude. Jeg har bundet en ekstra knude, ved kanten af hullet, hvilket det får det til at balancere bedre.
7. Fyld lidt vand og små forårsblomster i ægget, og hæng det herefter op hvor du ønsker. 




God fornøjselse! 
:-)
Gitte

Harlequin Bagdør

søndag den 21. oktober 2012

Jeg skulle egenligt bare give panelerne en omgang maling...men så blev bagdøren vildt jaloux og derfor var jeg nød til at male den også!

Men for at kunne gøre det, var jeg nød til at fjerne den gamle opslagstavle der var skruet fast på døren.....også så var det jeg tænkte at nu hvor jeg alligevel havde penslerne fremme og havde malet de sidste 3 timer i træk, så kunne jeg da lige så godt fortsætte.

Jeg havde faktisk ingen plan overhovedet, og faktisk heller ikke rigtig nogen maling. Og dog, jeg havde en halv tube beige akrylmaling, og nogle bitte-små bøtter plakatfarver fra Tiger, og grundet størrelsen, valgte jeg et Harlequin mønster. Men der var alligevel ikke nok i de små bøtter, så dem fortyndede jeg med den hvide dørmaling. Til sidst faldt jeg over en lille sjat kobbermaling, som jeg brugte til 'båndet' der separerer felterne.


Plakatfarver, malertape, målebånd og penslel
Den heldige bagdør ;-)
 Den gamle opslagstavle (her valgte mit kameras autofokus at går i baglås - KATASTROFE!!!)
Her er den så  - rammen skal liiige have en gang mere, for at dække der hvor jeg ramte ved siden af. Jeg er gået tilbage 50 gange for at se på den, og har besluttet at jeg godt kan lide den - for nu. Den kan jo heldigvis males over igen.
:-)