Lysmanchet af perler og gamle smykker (D.I.Y)

mandag den 3. december 2012

Her er lidt idéer til hvordan man kan pynte lysestager og kranse til jul.
Jeg ville have lavet en step-by-step guide, men nisserne har været på spil, og har snuppet billederne (Grrr! Snotnisser ;-)
Heldigvis er det pærenemt, for man skal bare bruge gamle og/el nye smykkedele. Store bling, bling øreringe eller vedhæng er perfekte.
Faktisk handler det bare om at trække perler og smykkedele på ståltråd, måle af, lukke af, og voila, så er man færdig:-) 
Lysmanchetterne kan lige så vel bruges om servietringe, eller som ornament til juletræet. Brug din fantasi:-) Bruger man lækre, eksklusive materialer, får man også et lækkert eksklusivt resultat. Mine materialer er blandede, men ikke tilfældige. Jeg har valgt halvædelstene, facetslebet glas, perler og metal der fanger lyset. 
 Måske en idé til en værtindegave i et snuptag? 

 I anledningen af julen har jeg viklet neongrøn, vokset bomuldstråd om lysestagen. Havde jeg ønsket et mere elegant udtryk, ville jeg have valgt en guld eller sølvtråd.

Her er de vist på Kubus 4 lysestagen
Man kan også lave en lang kæde som man hænger omkring stagen  (eller juletræet hvis den er MEGET lang:-) 

Eller som her, rundt om en krans. Jeg har har brugt noget wire, som jeg derefter har beklædt med lamelbånd. Derefter har jeg viklet 'lysestage-kæden' omkring, og til sidst har jeg pyntet med glaskugler. Den er meget feminin - og så visner den ikke ;-) 
 TIl sidst skal i da ikke snydes for min stjerne guirlande lavet af origamipapir og messingstjerner.
 Den ser rigtig fin ud når den hænger lodret ned fra vinduet. 
Håber i blev inspireret :-)

Dejlig mandag til jer!



4 kommentarer:

  1. Tak søde:-) Jeg fik sørme også et fint fad i min pakkekalender i dag! :-D

    SvarSlet
  2. Godt at se du stadig er kreativ.
    Skøn unge.. og smuk mor.

    /c

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-D Hvem skriver mon de flinke ord???

      Slet

1000 tak for din kommentar! :-)