Laver dit barn også LORT i børnehaven?! Om ordets magt

tirsdag den 19. februar 2013

Ordet det mest magtfulde og magiske der findes. Med ord tabes og vindes krige. Med ord tabes og vindes hjerter. Med ord tabes og vindes formuer. Med ord mister, eller finder vi os selv. Med ord elsker vi hinanden og viser vi vores RESPEKT for hinanden, såvel som for os selv. Ord kan skabe den største glæde, eller den dybeste sorg. Med ord viser vi hvem vi er.

Derfor var det også med synkende hjerte jeg gik hjem fra vuggestuen, hvor jeg var blevet informeret om at min søn havde lavet LORT. Det skurrede voldsomt i mine ører, for i min verden er det kun dyr der laver lort, ikke små uskyldige børn på 2-3 år. At tale sådan til små børn viser, efter min mening, total mangel på respekt for sine medmennesker. Jeg sagde da også til pædagogen at jeg synes det lød grimt og vulgært, og spurgte om hun selv LAVEDE LORT og PISSEDE derhjemme! Nej vel?
For hvordan kan man forvente at børn skal tale pænt til voksne og hinanden, når man taler til dem på den måde, allerede før de selv har et sprog?

Jeg har kun erfaret at det grimme sprog og den hårde tone smitter hurtigt, og derfor
bliver mange børn desværre mobbet og udsat for en hård tone i skolegården.

Mobilselskabet Call me har i samarbejde med skoler over hele landet, givet elever mulighed for at lave deres egen ”reklamefilm”, som kan inspirere til at få en bedre tone på deres skole. Målet er at få børnene til at forstå, at det ikke er okay at dyrke den hårde tone i skolen.

Det er et projekt jeg rigtig gerne vil støtte og håber at i vil gøre det samme, samt være med til sprede det gode budskab!

Indtil nu er der produceret 28 reklamefilm for den gode tone og godt kammeratskab. Se dem på
www.http://talordentligt.callme.dk/afstemning/1www.http://talordentligt.callme.dk/afstemning/1 med dine børn og 'like' din favorit. 

En gang om måneden udpeger et dommerpanel fra Call me den ”Bedste Reklamefilm”, hvor vinderen får 10.000 kroner til sin klasse/skole.

Har du gode ideer til hvordan du lærer dine børn at tale pænt både ude og hjemme, så er du er velkommen til at sende dem ind til info@talordentligt.dk og du må naturligvis også meget gerne kommentere på dette indlæg :-D



LAD IKKE DEN HÅRDE TONE SMITTE DEN NÆSTE GENERATION!











Fastelavnskonkurrence - Vindere udtrukket!

søndag den 17. februar 2013

Så er vinderne af  Facebook Fastelavnskonkurrencen valgt! 
Det var svært, for alle ungerne er bare skønne og alle udklædninger personlige og originale. 
Men vi skulle jo vælge to, så her er:

KATTEKONGEN
Casper som Minecraft Steve! 

KATTEDRONNINGEN
Freja som brud. Hun har selv syet nederdel og slør ;-) 

TILLYKKE TIL DE SKØNNE UNGER
:-)


Til fødselsdagsfest

lørdag den 16. februar 2013

I dag har jeg været til fødselsdagsfest hos min kære veninde Betina - som mange af jer kender som Frk. Jensen.  

I flere uger har jeg spekuleret over hvad jeg skulle give hende i gave, men det endte altså med et gavekort. Jeg pakkede det ind i hyldepapir med en håndlavet blomst i silkepapir og fugl med glimmer på. 
Jeg synes faktisk at indpakningen blev så sød, tøset og forårsagtig, at jeg ville dele den med jer på bloggen, for det er jo en nem måde at pifte en gave op på :-)
Jer der er over 30år vil sikkert huske at det var sådan man foldede servietter ved festlige lejligheder i 80'erne! De var fine som pynt, men ellers ret ubrugelige som servietter.
 Dejligt med en lille velkomstdrink i fine, gamle krystalglas
Som et festligt og kreativt indslag, skulle vi selv fylde og dekorere vores egne minilagkager - som ikke var så mini alligevel da de skulle spises! Det var en rigtig sød idé og et super hyggeligt projekt - og så smagte de jo dejligt.
Total tøsehygge!


Når der er 'Kinesere i Lysthuset'!

tirsdag den 12. februar 2013

Det røde, den tid på måneden, bloddy mary, Det røde hav, lort, kommunister i lysthuset, galla på den røde løber, mens, etc, ect. Kært barn har mange navne og menstruation endnu flere, for der er stadig mange der gerne vil slippe for at tage det 'væmmelige' ord i munden.

Selvom vi lever i et moderne samfund, er menstruation stadig tabubelagt og lidt pinligt at tale om.
Jeg selv er ingen undtagelse, for jeg beder altid min mand om at købe hygiejnebind med hjem, så jeg slipper for at stå ved kassen i den lokale Irma, med de PINLIGE ting på båndet!
I de få tilfælde hvor det er sket, kamuflerer jeg enten hygiejnebindene i et hav af andre varer for at signalere: 'Ja, der ligger hygiejnebind, men det er ikke nødvendigvis til NU eller til MIG', eller også kaster jeg håndklædet i ringen og køber bind og chokolade og intet andet, for at signalere: Ja, der er en grund til at jeg ligner lort og har fedtet hår og bumser, jeg HAR menstruation, stakkels mig!

Jeg ved godt at det er fuldstændig åndsvagt og ulogisk, for jeg syntes ikke det var pinligt at vise min gravide mave frem. Tværtimod har jeg været stolt fordi jeg var ved at skabe et nyt liv - som jo er det største mirakel i verden! Så hvorfor lægger man ikke stolt sine tamponer og hygiejnebind på båndet med attituden: 'SE PÅ MIG - JEG ER EN KVINDE DER KAN SKABE LIV! JEG ER SUPER WOMAN!' ?

Vel sagtens fordi det ikke er de skønneste bivikninger der følger med: Smerter, træthed, oppustethed, bumser og mest af alt - blodet. Det lugter og det er ulækkert, og man føler sig bare ikke ren.
Alle kvinder har sikkert oplevet et menstruationsuheld på et eller andet tidspunkt og det er ikke sjovt.

I mange kulturer og trosretninger betragtes den menstruerende kvinde som uren og må fx ikke betræde hellige steder som templer eller opholde sig nær helligdomme og præster. Undertiden omfatter det urene også de ting, hun har berørt, fx stole, hun har siddet på, eller mad, hun har lavet, hvorfor der undertiden er forbud mod kvindens madlavningunder menstruation.

Så er vi trods alt heldige i den vestlige verden, hvor ingen behøver at vide vi har menstruation med mindre vi øsnker det, men det betyder også at vi stiller også store krav til vores hygiejneprodukter.

Lige nu kan kan du vinde hele 10 års forbrug af hygiejne bind fra Libresse på http://www.libresse.dk  - Alt hvad du skal gøre er at beskrive dit drømmebind - og det må godt være skørt! 

Mit drømmebind kommer i flere farver  - måske med skøre citater, som i gajolæsker eller kinesiske 'fortune cookies'. Jeg har endnu ikke fundet det perfekte natbind og bruger, rent ud sagt,  min søns bleer - for det virker (jep, det er møgsexet:-/). Jeg drømmer derfor om et natbind der er en engangstrusse med indbygget bind. Det  kan ikke være dyrere at lave end bleer, men det ville trods alt, være mere fikst!
Eller hvad med et muselmalet bind!?! Jeg tager imod bestillinger :-P

Jo, det kræver sin heltinde at være kvinde, og alle de kvinder jeg er omgivet af er heltinder, på den ene eller anden måde. Mine veninder, min mor, min svigermor, moster og kusiner giver alle uselvisk alt hvad de har til dem de elsker.

Min dejlige kusine, Sanne, er en ægte hverdagsheltinde, for på trods af modgang og mange udfordringer i sit liv, klør hun på med sin skønne humor og sit altid kærlige væsen. Hun omfavner alle og tager sig kærligt af syge og svage. Mennesker, så vel som dyr, passer hun på og giver sin ukuelige kærlighed og opmærksomhed. Hun er en Mother Theresa fra Havdrup - nu flyttet til Jylland, hvor hun endelig har fået plads til alle de dyr der lander hos hende - fjerløse burhøns som hun har reddet fra døden, en skingerende sindssyg hane, en trebenet kat, heste og flere hunde og katte!
Libresse hylder hverdagens heltinder og er derfor så finke at sende nogle velfortjente blomster til Sanne:-)


Love, peace, kaffe og Chokolade
:-)

Ps. I kan selvfølgelig også bare sy bindene selv - se opskriften HER! Nej vel ;-)


Søges: Eventyrlysten person til at rejse jorden rundt gratis i et år!

mandag den 11. februar 2013

Jeg er NØD til at dele denne konkurrence med jer! Simpelthen!

Det drejer sig om Havana Clubs konkurrence hvor man kan vinde en rejse til Cuba samt en jordomrejse i 365 dage til 12 lande - Gratis! 

Jeg har rejst, boet og studeret i udlandet fra jeg var 20 til jeg var 36, og var det ikke for mand og børn, var jeg aldrig kommet hjem igen. For mig ER at rejse at leve, som H.C. Andersen engang sagde, og eventyr- og rejselysten kribler i mig hver dag. Folk der hører om mine rejser, synes at jeg har rejst og oplevet utroligt meget - men jeg har kun se 10% af verdens lande, og det er jo INGENTING og slet ikke nok!

Den der med 'ude godt, hjemme bedst' - passer ikke på mig, for jeg er allermest i live når jeg rejser og møder andre kulturer med anderledes traditioner, storslået natur, farver og kontraster...og palmetræer...åhhhh palmetræer!  Det er når jeg rejser, at jeg henter inspiration og lader op til en routinepræget  hverdag.

For selvom vi har det godt og er forkælede i Danmark, så er her, efter min målestok, ret middelmådigt og kedeligt. Danmark er en stor landsby fyldt med 5 millioner bonderøve, der lever efter den gode, gamle jantelov, der gør at vi nok aldrig bliver andet...men her er da HYGGELIGT, bevares!

Men tilbage til Havana Clubs sindsyge konkurrence (som jeg SÅ gerne ville vinde - for Cuba er på min top 3 ønske destination!) Hvad tænker i på, når i tænker på Cuba? Jeg tænker på:

 Amerikanerbiler fra 50'erne
Håndrullede cigarer
Tango
 Palmetræer...SUK
Smukke mulatkvinder
 Og naturligvis ROM!

Lyder det som noget for dig, 
kan du deltage via Havana Clubs facebook side her: 
Du skal oploade en video på max. 60 senkunder, hvori du fortæller hvilke 3 ting du vil tage med, og hvilke 3 ting du vil lade blive hjemme. Du kan se eksempler på siden.

Så er der vist ikke andet at sige end 

CUBA LIBRA!!!!

Ahh pyt, så får i også lige Havana Clubs opskrift på Mojito med: 

ingredients:

2 teaspoons of sugar

Juice of Half a Lime

2 mint sprigs

2 parts of sparkling water (9cl)

1 part of Havana Club Añejo 3 Años (4.5cl)

4 ice cubes

method

In a tall glass, add 2 teaspoons of sugar, the juice of half a lime, 2 mint sprigs and 2 parts of sparkling water (9cl). Muddle gently. Then add one part of Havana Club Añejo 3 Años and the ice cubes.

Stir well and ENJOY

SKÅL & HELD & LYKKE!
;-)




Fastelavnskonkurrence!

torsdag den 7. februar 2013

Kan vi ikke lige nå en lille FASTELAVNSKONKURRENCE? :-D 

Hvis i deler jeres bedste fastelavnsbillede på min facebookvæg HER (fra i år), trækker jeg lod om en kattedronning og en kattekonge den 17.02.2013 

Der er selvfølgelig en præmie til vinderne; nemlig en unika hårbøjle, og en SKØN, SIGNERET børnebog skrevet og doneret af Michael Sørensen.
Bogen der hedder  'Emma & Månen' handler om pigen Emma, der har vinterferie. Hun keder sig, for hendes mor er på arbejde, så hun er efterladt til sig selv derhjemme. En dag sker der noget uventet og Emma lærer, at kedsomhed kan være mange ting. 

Bogen, er det sidste skud på stammen af en efterhånden lang række skøre, mærkelige, rørende, hylesjove, spændende fortællinger! 

Jeg har læst alle Michaels udgivelser og elsker hver og en :-)


:-)


Smart Smykkeopbevaring

onsdag den 6. februar 2013

Hvis i er en pyntedykke ligesom jeg, så kender i måske godt problemet med smykkeopbevaring.

Det er meget sjældent jeg får lagt smykkerne tilbage i smykkeskrinet, i stedet får jeg ofte forlagt de mindre øreringe, kæder og ringe på en hylde eller i en vindueskarm, hvor de er meget udsatte når man har pilfingre i huset.
Jeg har et smykketræ, men det vælter ofte og så går alle mine smykker kludder-mudder, hvilket gør mig ARRIG!

I går skulle jeg så forbi Tiger efter fastelavns halløj, og så var det at jeg fik øje på dem her til 20kr - de bruges normalt til perler og hobby ting:
Og tænkte at de ville da være smarte til det her: 
Så er der styr på sagerne og er supernemme at finde igen.  Nu mangler jeg bare nogle flere til mine kæder, ringe og armbånd. Den er jo også rigtig smart at have med på ferie.

Så tippet er hermed givet videre - Håber i kan bruge det!
:-)

Da Manden Bagte Mit Blogindlæg!

mandag den 4. februar 2013


Det var med STORE øjne og ÅBNEN mund jeg løftede låget for den pakke der kom fra Odense Marcipan der indeholdte lækre kageblandinger, mørk chokolade og opskrifter.

Opskrifterne var på fastelavnsboller som de skulle være særligt velegnede til, og jeg stillede derfor kassen med lækkerierne væk, så min kage og chokoladeelskende pack-man familie ikke skulle få fingrene i den… den skulle gemmes til jeg var klar til at bage fastelavnsbollerne.

Men da jeg var nysgerrig (og ungerne plagede) måtte vi da lige prøve chokoladeblandingen OG den mørke chokolade.  Jeg fik hjælp af min store søn, der dog ikke havde fingrekræfter nok til at presse massen ud af posen.






Supernemt, hvis man ellers har muskler nok ;-)
 Lad os bare sige at næste gang kommer de nok i en form!
 De foldede sig dog pænt ud efter bagning ;-)
 Jeg lavede en jordbærcreme som jeg smurte mellem to småkager, som en minilagkage, og smeltede mørk chokolade som pynt. De ser faktisk ikke så lækre ud som de var, for smagen var lækker af chokolade med en snært af marcipan, og fint sprød i skorpen. Jeg var tilfreds, og det hele var klaret på 15 minutter!

'Tilfreds' er nok ikke det rette ord der beskriver min sindstilstand da jeg kom hjem fra træning dagen efter og dette syn mødte mig:
 MANDEN HAVDE BAGT MIT BLOGINDLÆG OG ÆDT DET! Dette var de sørgelige rester: en skål med kokostoppe og en skål med kransekager - hvis man skulle betegne dem ud fra smagen i hvert fald. Jamen jeg HAVDE da allerede bagt til det indlæg, havde jeg ikke?! (Chokoladekagerne) og ungerne havde gæster så var det jo så dejligt nemt! Kager på 10 minutter! Ja mon ikke! ;-)


 Jeg havde nu EN pose kransekagedej tilbage som jeg vogtede med mit liv, for den skulle jo bruges til FASTELAVNSBOLLER - det var jo det der var meningen med det hele! 

Jeg brugte opskriften FASTELAVNSBOLLER MED KRANSEKAGE som du finder på Odense Marcipans hjemmeside, blandt et hav af lækre og inspirerende opskrifter. 
Jeg fulgte den ret slavisk og startede med grunddejen. Den skulle være fast og elsatisk, men fast var den ikke så meget for at blive, så jeg endte med at sætte bollerne med to skeer, og håbe på at de rettede sig ud ved havning og bagning. 
 Efter lang hævetid kommer vi til det sjove, nemlig at fylde bollerne. Jeg lavede en fordybning i hver bolle og så var det bare at trykke kransekagemassen ud i hullerne med tyllen der allerede sidder i posen. Kransekagemassen var nemmere at få ud en chokolademassen, men jeg tror at det er et spørgsmål om at dejen har stuetemperatur.
 Massen fyldes i bollerne - dejlig nemt.
Klar til bagning
Så fine blev de. På dette tidpunkt kom teenagedatteren hjem og nuppede en fra bageristen. Hendes kommentar var: Orh ja, de smager bare HERRE NICE! (Større kompliment findes vist ikke på teenageskalaen;-) 
 Der var lige en lille klat dej tilbage til at lave en lille kransekage
Jeg kunne havde lagt den i en form og fyldt bær ovenpå - der er mange muligheder
 Mørk smeltet chokolade på toppen -  og voila - klar til fastelavn!
Bollerne skulle bare lige bestå en streng kvalitetskontrol  - Den meget kræsne Victor godkender bagværket!
  En fin kage skal have en fin tallerken, synes William. 
Disse tallerkner er en gave fra Frk. Jensen, som jeg gav en pose med kokosdrøm som hun skulle forsøge sig med. Jeg havde bedt hende om at lave fastelavnsboller med dem og lovede at sende en opskrift på dem.
Desværre kunne hun heller ikke vente med at prøve, og derfor lignede hendes resultat  min mands til forveksling! Til gengæld havde hun haft massen på køl, som gjorde den fuldstændig umulig at arbejde med, og lad mig bare sige at det ikke var de bedste anbefalinger jeg fik derfra!
 Alt i alt har JEG haft gode erfaringer med kageblandingerne fra Odense Marcipan. Ulemperne ved poserne er dog at de indeholder ret små portioner og at massen kan være svær at få ud, hvilket kan betyde spild.
 Jeg synes klart at kageblandingerne er bedst som en kombination med andet bagværk, som med chokoladekagerne med cremefyld eller som fyld i andet bagværk. 
Den mørke chokolade er fantastisk, og jeg må tilstå at halvdelen var væk iden jeg overhovedet kom i gang med at bage.

 Du kan stadig nå at lade dig inspirere og bage nemme, lækre fastelavsboller! Tag et kig HER
:-)