Alsidig Gaveide og en CAP-tivating Giveaway!

lørdag den 13. december 2014

I morgen er det den 3. søndag i advent, og siden mine store drenge afslørede mine nisseaktiviteter, forrige år,  er vi gået fra pakkekalender til adventskalender. Jeg har derfor hængt 4 gaver op til hver af dem, og de har selv måtte vælge hvilken de vil åbne hver søndag. En af dem er en blød pakke, som de NÆGTER at røre. Det kan jo kun være TØJ (AD) og der findes åbenbart ikke en mere 'nederen' gave end tøj, når man er dreng. Forstå mig ret, de bliver glade for nyt tøj, men det skal IKKE komme i form af en jule eller fødselsdagsgave! 

Der er dog én beklædningsgenstand der ikke falder ind under tøjkategorien, hvad drengegaver angår, og det er CAPS - altså baseball caps. Se dét er et über swagalicious item, når man er teenager. Det er lige så meget et musthave, som parafume og hårvoks! 

Derfor stod der også en cap på ønskeseddelen til drengenes fødselsdag. Helt specifikt var det den populære 'New Era 59Fifty New York Yankees' cap de ønskede sig. Den eneste grund til jeg vidste hvilken model der var tale om, var fordi de klassekammerater der havde en, lod den gå på omgang, og min mellemste lånte derfor en med hjem. 

Det er nu et halvt år siden, og flere af dem har fået deres egen, fordi kammeraterne har slået sig sammen til fødselsdagsgaver. I den forbindelse, var det mig der stod for indkøbet, og det var her jeg stødte på Capstore.dk første gang. 

Det er nok ikke så mærkeligt, for Capstore er måske Europas største specialforretning, med omkring 800 forskellige caps at vælge imellem. På trods af det store varesortiment, er det en meget professionel og overskuelig forretning, hvor du kan søge på model, mærke, team eller style. Der er lynhurtig levering og din cap bliver sendt i en beskyttende kasse. 

I efteråret vandt Capstore.dk en fysisk forretning på Fisketorvet, så nu kan du både se og prøve din vare inden du køber. Du har også mulighed for at handle på nettet, og hente varen i butikken.

Capstore drives af ildsjæle, og du kan glæde dig til en dedikeret, kyndig kundeservice, man skal lede længe efter! 

'Lidt' at vælge imellem!

Står du og mangler en julegave til teenageren eller M/K'en i dit liv, så kan du garanteret finde noget for enhver smag hos capstore.dk. De sender frem til den 22. December.
Victors NY cap, findes i et hav af farver og klæder stort set alle. 
Den koster kr. 349,- og den finder du HER
 
Matthews cap, er på udsalg til kr. 149,- og den finder du HER

*GIVEAWAY*
Kunne du tænke dig at vinde en valgfri cap, til en værdi af ca. 300kr, så skriv en kommentar herunder, og fortæl hvem du gerne vil forkæle med en cap.
Husk din email adresse så jeg kan kontakte vinderen.
VINDEREN TRÆKKES ALLEREDE NÆSTE SØNDAG, 4. SØNDAG I ADVENT!

HELD OG LYKKE

:-)
Gitte

VINDEREN ER TRUKKET MED RANDOM NUMBER GENERATOR.
STORT TILLYKKE TIL
CHARLOTTE HANSEN

For your (zombie) eyes only - Kastanie DIY.

onsdag den 15. oktober 2014

Kastanietræerne har smidt deres sidste frugter, og har du børn, har du sikkert et større overskudslager af kastanier liggende omkring.
De er så småt ved at blive kedelige og rynkede at se på, men hvis de endnu ikke er røget i skraldepanden, kan de forvandles til blodskudte zombie øjne, til Halloween dekoration og sjov. 
Du skal bruge følgende: 
Kastanier
Retteblæk, sort sprittush, rød kuglepen/pen

Fremgangsmåde:
Mal en stor cirkel med retteblækken på kastanien.
 Det er noget giftigt stads, så dette bør gøres af en voksen. Sørg for udluftning.
Tegn kontouren op med den sorte sprittush, samt en prik (pupillen) midt i øjet.
Til sidst, tegnes 'blodsprængningerne' med den røde pen.
Værsgo! En skål væmmelig glosuppe

Udover pynt, kan zombi-øjne også bruges til:
'Uhyggelige' portrætter!
Uuuuuhyggelige tegninger!

 Heldigvis findes der også søde zombier og zombiebabyer. William hjælper dem til verden:




 Zombier kan få riiiiiiiigtig mange babyer, skal jeg lige hilse og sige, så jeg sparer jer for flere fotos. 
Mon ikke også i har forstået Idéen! :-) 

Laver i hjemmelavet pynt til Halloween? I så fald, hvilken?
:-) 
Gitte (og William)

Og vinderen er……!

søndag den 5. oktober 2014

I er jo FULDSTÆNDIGE fjollede med lakridser og Biografer! 
Skønt at så mange  havde lyst til at deltage i Haribo give-away'en! Men der er desværre kun en vinder i denne omgang. Min søn Victor, valgte et tilfældigt tal mellem 1 og 66, og hvem det er, kan i se lige 


STORT TILLYKKE 
:-)
Gitte

Når børn bander

lørdag den 4. oktober 2014


Advarsel! Dette indlæg indeholder grimme fy-ord!

Forleden gik jeg i gården med min mindste, William, der snart fylder 5år. Det var skønt vejr, så der var mange børn ud at lege. Det hele var idyl, indtil en dreng, på 8-9 år, cyklede forbi. Han kunne have sunget en lille, glad melodi, men i stedet lød det: 'fucking møgbitch so, fucking lorte pik'. Han var ikke sur og ordene var ikke rettet mod os, så i princippet kunne han lige så godt have sunget 'Da farfar var ung', men nej, det var ren 'Tourettes', der forurenede mine stakkels ører. Faktisk blev jeg så chokeret at jeg udbrød: 'Kan du SÅ tale ordenligt!!!' Men han registrerede det dårligt, og cyklede videre med sin 'møgbitch-remse'. Mine tanker var: 'Den dreng skal William i hverfald IKKE lege med! og 'hvor har han lært at tale sådan?'

Men når jeg nu skal være helt ærlig, så behøver jeg ikke gå i gården, for at blive sprogforarget. Der bliver nemlig også bandet flittigt i mit eget, lille hjem. Ikke af mig naturligvis (jeg er jo perfekt*), men af ALLE de andre. 'Fucking' hører til PS3'eren, når de store spiller, 'fanden' og 'Satan' er her også tit, og hjælper med at knalde en storetå ind i dørkarmen, eller lave hul på skraldespanden, når man man er på vej ned af bagtrappen fra 4. (Ikke for mig, men for de ANDRE, naturligvis). Tænder man for radioen, går der heller ikke længe, inden man hører ord, der er langt fra børnevenlige. Eller bare venlige.

Willam hører det hele, og er for længst begyndt at prøve dem af. Derfor er det heller ikke længe siden, vi havde denne samtale:

William: Mor, må man godt sige SGU?
Jeg: Nej!
William: Må jeg så heller ikke sige SKU BI DU?
Jeg: Jo, det må du gerne.
WIlliam: Må jeg sige FOR SATAN?
Jeg: NEJ! Det ved du jo godt!
William: Er NIGGER et bandeord?
Jeg: HVAD! ? Det må du OVERHOVEDET ikke sige! Hvor har du dog hørt det?!?!
William: Må jeg så sige SEXY LADY?

Og så er der 'LORT' - ja, det har han lært i børnehaven, for der lærer pædagogerne helt små børn, før de kan tale, at de laver lort. Noget jeg virkelig synes er en skam, og som jeg har skrevet lidt om HER.

Det er som om vores sproggrænser rykker sig og bliver mere og mere primitive, negative og respektløse. Da jeg kom til Danmark for 8 år siden, var jeg ved at DØ når nogle sagde 'fucking',  men ikke længere, for nu hører man det så mange steder, og så ofte at man langsomt bliver immun. Jeg synes det er ærgerligt at den formelle høflighed nærmest er ved at forsvinde. 

Men tilbage til børnene. I nogle tilfælde kan banderi selvfølgelig være bedre end at blive fysisk agressiv, og nogle gange kan det virkelig hjælpe med at komme af med vreden. Begge mine store drenge har en dagbog, som de har brugt til netop dette. Ikke at det var hensigten fra min side, men det blev de altså også brugt til. En dagbog forudsætter selvfølgelig at man både kan skrive - og stave (selvom vi har grint rigtig meget af Victor's sure opstød, fra da han var ca. 7 år: 


Så hvad kan man gøre for at få sine børn til at tale pænere (UDOVER SELV AT VÆRE DET BEDSTE EKSEMPEL)? Hvad gør i? Har i bødekasser? Ignorerer i det? Tænker i at sådan er sprogudviklingen bare? Personligt synes jeg i hvertfald ikke det er nuttet når børn (eller nogen) bander, ikke at jeg er fuldstændig frelst, men det lyder sgu da bare så taberagtigt og så fucking primitivt! 

(*og jeg er aldrig sarkastisk).
;-)

Pastilvejr - og en dejlig give away!

torsdag den 25. september 2014


Vinden tuder i trætoppene og bladene klynger sig til grenene med deres sidste kræfter. Når vækkeuret ringer, er det mørkt udenfor. Snotten løber på ungerne, der er pakket ind i termojakker og gummibukser. Det ene øjeblik skinner solen, det næste regner det. Kastanierne er ved at affyre deres sidste bomber og der nyses og hostes. Det er blevet efterår. Det er hverken is- eller pastelvejr, det er PASTIL vejr. 

Haribo's pastiller står, som noget nyt, på hylderne i butikkerne, og vi har prøvesmagt dem. 
En pastil er jo ikke bare en pastil; nogle er gode til noget, mens andre er gode til noget andet.

Der findes fire, sukkerfri varianter: RØD (Sød), GUL (Salt), GRØN (Menthol) og BLÅ (Salmiak). 

Personligt, kan jeg lide dem alle, men ved vores lakridssmagning, tegnede der sig et tydeligt billede af favoritterne. Hele familien har prøvesmagt dem, og jeg bad dem om at vælge to favoritter.
Her er resultatet: 
Den røde, er med sin søde, milde, salmiak smag 'Børne Pastillen'.
Den gule salt pastil, er pastillen alle kan lide. Dermed:  'Favorit pastillen'. Det er den der ligger i tasken og i bilen, som en lille, varm overraskelse på en kold dag, til mig selv og mine børn. 
Den grønne, menthol, er outsideren. Jeg elsker den, og det er iøvrigt den pastil jeg vil købe, når jeg har ondt i halsen, eller er snottet. Jeg kalder den 'Forkølelses pastillen'.
Den blå pastil, er med sin kraftige salmiaksmag 'voksen pastillen'. Det står der iøvrigt også på Haribo's hjemmeside, HER, hvor man kan læse mere om pastillerne, og deres indhold.
Hvilken HARIBO pastil er DIN favorit?

*GIVE AWAY*
Hvis du endnu ikke smagt de nye Haribo pastiller, så har du her muligheden for at vinde: 
8 x pastiller samt et gavekort til Nordisk Film biografer på 300 kr

For at være med, bedes du skrive en kommentar i kommentarfeltet herunder. 
HUSK din e-mail adresse, så jeg kan kontakte dig hvis du vinder. 

Vinderen trækkes søndag den 5. oktober og får direkte besked. 

Held og Lykke
:-)
Gitte

Nu med glidende overgang!

lørdag den 20. september 2014

Jeg har jo rundet 'det skarpe hjørne', som jeg fortalte om i et tidligere indlæg HER. :-)

Det betyder, at jeg nu er nået dertil, hvor jeg vinker til folk på den anden side af fortovet, fordi jeg tror jeg kender dem, men det gør jeg så ikke! Jeg er nået dertil, at uden GPS er jeg lost, for jeg kan ikke læse vejskiltene (altså i de få tilfælde Vejdirektoratet har været så flinke at sætte dem op). Og når mørket falder på, så er jeg nærmest blind i trafikken, hvilket er virkelig angstprovokerende.

Men som om det ikke var udfordring nok, så kan jeg heller ikke læse det med småt, og det er jo så vigtig at kunne, ved alle! Så der var igen vej uden om, jeg var nød til at begynde at se mig om efter et par køre/læse/skærm-briller/øjen donor!

Jeg håbede at jeg kunne slippe af sted med nogle discount briller til kr. 15,95 i Søstrene Grene, men så heldig var jeg ikke. Jeg var hos flere optikere, men endte i Profil Optik på Østerbrogade, hvor jeg syntes jeg fik både god service og vejledning. Jeg kunne godt se, at jeg hurtigt ville blive træt af at skulle skrifte mellem flere par briller, så valgte løsningen med glidende overgang. Ikke kun i glasset, men også på bankkontoen fra Kr. 8000 til 0,- på få sekunder! GISP! Jeg håber virkelig jeg bliver glad for det valg!

Gid den glidende overgang også gjaldt tilvænningen, for jeg synes virkelig det er svært! En ting er mit udseende med briller. Begge mine store drenge udbrød i afsky: 'Ej, mor! Skal du gå med briller?!?!' De lagde INGEN skjul på at de syntes jeg lignede en gammel Mor Karen! Den mindste har ikke kommenteret på det endnu. Han fortrænger det åbenbart.

En anden ting er at jeg hele tiden ser selve brillestellet, når jeg ser ud.
Sidst, men størst, er tilvænningen til den glidende overgang i glasset. Nu skal jeg dreje mit hoved, og ikke mine øjne, for at få den rette vinkel, og jeg føler jeg går rundt som en robot med hold i nakken.
Men jeg har lovet at give det en uge, så skulle min hjerne gerne følge med. Det håber jeg! (Til den pris!)

Jeg valgte et stel fra danske FLEYE, der er kendt for deres enkle design, ultra lette, men meget hårdføre og fleksible stel.

Nu er der så kun tilbage at spørge jer læsere: Har jeg valgt det rigtige stel? Og har jeg mon dummet mig mht. den glidende overgang?!


Hva' så! Følger der en bibliotikarstilling med til de her briller? 
:-)



Bøjle Gøgl - DIY

fredag den 19. september 2014

Nøden lærer som bekendt mange meget, ikke mindst, når man står og mangler en magasin, eller iPad holder. Er man lidt fingernem, kan man snildt bruge en vaskeribøjle til disse formål.

Ideen til magasinholderen opstod, da jeg, for titusinde gang, måtte samle ugeblade og aviser op fra gulvet på badeværelset. Og nej, det var ikke mig der havde smidt dem der. (Jeg er jo perfekt!) Det var selvfølgelig min bedre halvdel, der mener at et toilet også er det optimale bibliotek. Og han har jo ret, det er det eneste sted i huset man har helle fra den sure kone og de krævende unger. Personligt har jeg aldrig helt forstået det, for min pariser derriere sover efter 2 minutter, og de fleste ved, at såden en toilet-lammer ikke er for tøsedrenge.

Behovet for iPad holderen, opstod faktisk også på 'biblioteket'! Min William fra Ryesgade, ville IKKE i bad (Han vil så heller aldrig OP, når han endelig er kommet i bad, med alverdens overtalelse og bestikkelse).  Som sagt, han ville ikke i bad, fordi han var ved at se Ramasjang. Derfor fandt vi på at streame Ramasjang på iPaden på badeværelset, men at stable den op omkring håndklæder og deslige, virkede ret usikkert, så her opstod behovet for en holder! Nu bruger vi den dagligt, selvom den måske er mere original end køn :-) Man kan selvfølgelig købe meget finere udgaver af begge dele, men det er hverken urban, eller udfordrende!

Til projektet skal man bruge en vaskeribøjle,  men ikke en af de smarte, eller kraftige bøjler i kobber, de er for svære at bøje ved håndkraft. Man prøve sig lidt frem. Brug bøjlens naturlige buk, til stander eller ophæng, som vist herunder.
Magasinholder:




iPad holder: 



God fornøjelse! 
:-)



Vi er jo ikke sexobjekter længere…

lørdag den 13. september 2014

Den 2. September fyldte jeg 44 år.  Det føles egentlig ikke anderledes end de forgange år, og ikke noget jeg tænkte videre over. Jeg gik altså lykkeligt uvidende rundt og troede at jeg var lige så ung og dejlig, som for fem år siden, men så let skulle jeg ikke slippe!

’Du har jo rundet det skarpe hjørne’, var dommen fra optikeren til mig, her forleden, da jeg var til min første synsprøve. Jeg ved ikke helt præcis hvornår man runder dette skarpe hjørne, kun at når man fylder 40, så har man åbenbart det ene ben i graven!

'Du skal jo heller ikke have sådan en ung Britany Spears duft’, var dommen fra min noget yngre veninde, da vi stod og lugtede til parfumer i Matas.

Og nådestødet: ’Vi er jo ikke sexobjekter længere’ var dommen fra kæresten, da vi diskuterede, en eller anden livstilsændring. 

Kunne det virkelig være rigtigt? Jeg følte mig enormt provokeret og havde lyst til at tage stilletterne og den (alt for) lille sorte på, og smutte forbi den nærmeste bingohal, for at bevise at han/de tog fejl! En anden løsning kunne være at skifte optiker, veninde og kæreste ud! En sidste, at skrive et blog indlæg :-D 

Selvfølgelig er, og ser jeg ældre ud end for 10 år siden, men jeg FØLER mig ikke ældre. Dvs. når jeg smører madpakker og tjekker #/**#%@! skoleintra, så føler jeg mig ældgammel, for det tvinger mig til at være voksen og ansvarlig. Men selvom optikeren, veninden og kæresten mener, sådan sat lidt på spidsen, at når man runder de 40, så er man både blind, usexet og skal lugte af mølkugler, så er jeg altså helt uenig! 
Man behøver ikke kaste håndklædet i ringen fordi man fylder 40. Disse to smukke, fikse damer sad udenfor Cirkus Bennewis og ventede på forstilligen. Jeg gætter på de er omkring 90 år, og at de har set smukke og attråværdige ud i alle aldre. Desuden kender jeg mange overlabre, sexede damer der for længst 'har rundet det skarpe hjørne'!

Min konklusion må være; livet er kort, så lad aldrig andre diktere hvad du er for gammel til! 
God weekend
:-)

Kan man få sine børn til at slås om at lave pligter?

tirsdag den 29. juli 2014

Jeg har tre drenge på snart 5, 11 og 13 år, og de står sjældent i kø for at hjælpe med at tage skraldet ned, eller stille i opvaskemaskinen.

Ikke at de ikke gør det, når jeg beder dem om det, men selv at tage initiativet, til de kedelige opgaver, sker kun sjældent. Den mindste vander gerne blomster, og den store vil gerne pudse spejle. Dvs. han synes det er sjovt at bruge en hel flaske vinduesrens, men knap så sjovt at tørre det af igen.

Vi har ikke nogen konkret lommepengeordning hos os, men ungerne ved at de kan tjene penge ved at udføre forskellige opgaver, hvis der er noget de gerne vil spare sammen til, eller købe. De kan for eksempel spørge om de må downloade et spil til 13 kr i app store, og de får de ikke lov til, med mindre de yder noget for det. Den store ved at det udløser en 10'er at hente lillebror i børnehaven, og har forlængst regnet ud at det er en ret god timeløn, for noget der tager 5 minutter (men som er en kæmpe hjælp for mig).

Da jeg selv var barn, ville jeg ikke i fritidshjem efter skole, og jeg fik overtalt min mor til at slippe for fritidshjem, hvis jeg udførte nogle pligter derhjemme, som jeg så samtidig fik lommepenge for. Jeg skulle vaske op, rede senge, holde orden på mit værelse og lave kaffe og lektier inden mine forældre kom hjem fra arbejde, og det fungerede fint. Hvis mine veninder gerne ville med hjem efter skole og lege, måtte de enten hjælpe mig med mine pligter, eller vente på at jeg havde lavet dem. De forstod jo godt at vi fik mere tid at lege i, hvis de hjalp til, og det er jo netop det, det handler om, at frigøre tid til alt det sjove, men samtidig også at lære, at i de fleste tilfælde, man nød til at yde, før man kan nyde, og at penge ikke bare er noget man får, det er noget man tjener. Helt gratis er følelsen af stolthed, og rosen for et godt udført stykke arbejde, der giver selværd, samt følelsen af sammenhold der knytter familiebåndet.

Så kan man få sine børn til at slås om at lave pligter? Svaret er JA! Motivationen eller guleroden skal bare være den rigtige, og det kan være meget forskelligt fra barn til barn, og deres alder. Men det er min erfaring at børn synes det er sjovere at få gaver, end at få penge, for det er en konkret belønning de kan se og bruge her og nu.

Kinder Mælkesnitte har lavet en sjov facebook app der hedder 'Fun Time', som netop sætter opgaverne i et overskueligt system, der gør det nemt for barnet at se hvad de skal lave af opgaver, og hele tiden bliver mindet om hvad belønningen er.

Der er masser at opgaver at vælge imellem, og man kan printe dem ud og tilpasse dem. Det er sjovt, og da jeg satte et par biografbilletter på højkant, skal jeg lige love for at ungerne fik travlt! På en time fik jeg lagt tøj sammen, tømt opvaskemaskine, pudset spejle, ryddet op på deres værelser, båret skrald ned, og vandet blomster. Der blev hjulpet til med at lave aftensmad, og da vi have spist, stod de og trippede, for at tage af bordet og sætte i opvaskemaskinen, så jeg kan kun anbefale at prøve denne app! At de udførte en uges pligter, betyder ikke noget, for en uge kan være en en abstrakt ting for en 4-årig.

Det er super nemt at tilmelde sine børn HER.
Der bæres skrald ned fra 4. sal !

William vander blomster :-) 
 De store pudser spejle
 Victor hjælper william med at sætte i opvaskemaskinen
De krydser af, så snart en opgave er udført - og godkendt af mig
 Her kan man vælge ugens opgaver
 Og præmien der 'spilles' om

Til de mindste kan man printe et diplom, :-) 

Hvad gør i hjemme hos jer? Får jeres børn lommepenge for pligter?

Kh

Gitte


SKAB GODE MINDER MED RIBENA OG VIND!

lørdag den 5. juli 2014

Sommerferien er startet for mange, og det betyder at vi nu, endelig, får lidt mere tid til at nyde hinanden, vores familie, børn og venner, og mange dejlige oplevelser venter forude. Det er tid til at skabe gode minder! Og netop det, at skabe gode minder, vil Ribena gerne sætte fokus på med deres instragram konkurrence.

Vi er måske ikke bevidste om det, men Ribna har været en del af danskernes liv i 65 år og dermed en del af tusindvis af dejlige minder, som et vigtigt indhold til børnefødselsdagen,  picknicken i skoven, i køletasken på stranden, eller som en iskold drik, på årets første varme sommerdag.
Måske netop derfor smager Ribena bare bedre, hvis i spørger mig. Ribena er smagen af sommer og smil, og selvfølgelig solbær!

Del dine bedste minder med Ribena og vær med i konkurrencen om lækre præmier. Alt hvad du skal gøre, er at skrive #skabgodeminder @ribenadk under dine billeder på Instagram. Hver måned udvælger Lucozade Ribena Suntory Limited det bedste billede, som belønnes med månedens præmie. Vinderne bliver kontaktet direkte på Instagram og konkurrencen løber resten af 2014.

For første gang i flere år, gik turen til Zoo med familien, hvor vi fik skabt gode minder og spist lækker picknick, med saftevand naturligvis!
Helt fantastisk at se de store bamser svømme! 

Den gamle bjørnegrotte er nu lavet om til en klatregrotte til frække, små aber :-) 


Tid til frokost, med udsigt til elefanterne!
Med saftevand til, selvfølgelig :-) 
sundt og sødt til store og små
Når man skal, så skal man. Godt der var et hult træ ved siden af ;-) 

Selvom de fleste vil forbinde Ribena med saftevand, så er der mange andre lækkerier man kan lave med Ribena. Ribena Daiquiri skal helt sikkert afprøves! Se HER for inspiration og flere opskrifter!

God sommer!
:-)