Advarsel! Dette indlæg indeholder grimme fy-ord!
Forleden gik jeg i gården med min mindste, William, der snart fylder 5år. Det var skønt vejr, så der var mange børn ud at lege. Det hele var idyl, indtil en dreng, på 8-9 år, cyklede forbi. Han kunne have sunget en lille, glad melodi, men i stedet lød det: 'fucking møgbitch so, fucking lorte pik'. Han var ikke sur og ordene var ikke rettet mod os, så i princippet kunne han lige så godt have sunget 'Da farfar var ung', men nej, det var ren 'Tourettes', der forurenede mine stakkels ører. Faktisk blev jeg så chokeret at jeg udbrød: 'Kan du SÅ tale ordenligt!!!' Men han registrerede det dårligt, og cyklede videre med sin 'møgbitch-remse'. Mine tanker var: 'Den dreng skal William i hverfald IKKE lege med! og 'hvor har han lært at tale sådan?'
Men når jeg nu skal være helt ærlig, så behøver jeg ikke gå i gården, for at blive sprogforarget. Der bliver nemlig også bandet flittigt i mit eget, lille hjem. Ikke af mig naturligvis (jeg er jo perfekt*), men af ALLE de andre. 'Fucking' hører til PS3'eren, når de store spiller, 'fanden' og 'Satan' er her også tit, og hjælper med at knalde en storetå ind i dørkarmen, eller lave hul på skraldespanden, når man man er på vej ned af bagtrappen fra 4. (Ikke for mig, men for de ANDRE, naturligvis). Tænder man for radioen, går der heller ikke længe, inden man hører ord, der er langt fra børnevenlige. Eller bare venlige.
Willam hører det hele, og er for længst begyndt at prøve dem af. Derfor er det heller ikke længe siden, vi havde denne samtale:
William: Mor, må man godt sige SGU?
Jeg: Nej!
William: Må jeg så heller ikke sige SKU BI DU?
Jeg: Jo, det må du gerne.
WIlliam: Må jeg sige FOR SATAN?
Jeg: NEJ! Det ved du jo godt!
William: Er NIGGER et bandeord?
Jeg: HVAD! ? Det må du OVERHOVEDET ikke sige! Hvor har du dog hørt det?!?!
William: Må jeg så sige SEXY LADY?
Og så er der 'LORT' - ja, det har han lært i børnehaven, for der lærer pædagogerne helt små børn, før de kan tale, at de laver lort. Noget jeg virkelig synes er en skam, og som jeg har skrevet lidt om
HER.
Det er som om vores sproggrænser rykker sig og bliver mere og mere primitive, negative og respektløse. Da jeg kom til Danmark for 8 år siden, var jeg ved at DØ når nogle sagde 'fucking', men ikke længere, for nu hører man det så mange steder, og så ofte at man langsomt bliver immun. Jeg synes det er ærgerligt at den formelle høflighed nærmest er ved at forsvinde.
Men tilbage til børnene. I nogle tilfælde kan banderi selvfølgelig være bedre end at blive fysisk agressiv, og nogle gange kan det virkelig hjælpe med at komme af med vreden. Begge mine store drenge har en dagbog, som de har brugt til netop dette. Ikke at det var hensigten fra min side, men det blev de altså også brugt til. En dagbog forudsætter selvfølgelig at man både kan skrive - og stave (selvom vi har grint rigtig meget af Victor's sure opstød, fra da han var ca. 7 år:
Så hvad kan man gøre for at få sine børn til at tale pænere (UDOVER SELV AT VÆRE DET BEDSTE EKSEMPEL)? Hvad gør i? Har i bødekasser? Ignorerer i det? Tænker i at sådan er sprogudviklingen bare? Personligt synes jeg i hvertfald ikke det er nuttet når børn (eller nogen) bander, ikke at jeg er fuldstændig frelst, men det lyder sgu da bare så taberagtigt og så fucking primitivt!
(*og jeg er aldrig sarkastisk).
;-)
