Viser opslag med etiketten Julepynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julepynt. Vis alle opslag

D.I.Y Juletræsranker

mandag den 18. november 2013

I dag er Boligliv's anden juleudgave udkommet (juhu!), med, b.la., julepynt i papir man selv kan lave (juhu igen!). Her følger en D.I.Y, til dig, på juletræsranken som er med i bladet, under 'Redaktionens Favoritter'! (Woop woop! :-D
 For at komme i gang, skal du bruge:
*Papir - mit er købt mange forskellige steder, både billigt og dyrt. Et alternativ er at dekorere dit eget papir, buge blade/aviser eller origamipapir. Det er dog lettest at arbejde med det tykkere hobbypapir.
*Saks
*Limstift
*Snor - ca. 1 meter
*Pailetter, glimmer, similisten eller anden pynt, hvis det ønskes.
*2 Perler til afslutning af ranken.
*Evt. stjerne punch
*Skabelon. Du kan leve din egen, eller hente min HER
 Klip skabelonen ud i karton eller lign. Fold papiret, og læg skabelonen med træets top mod folden. 
Jeg klipper gerne flere lag ad gangen, og holder dem fast med en papirklips. Det er vigtigt at have en god, skarp saks. 
 Dine udklippede træer skulle gerne se sådan ud. 
Til en ranke på ca. en meter, skal du bruge ca. 8 træer
 Mål snoren af, og læg træerne i den rækkefølge du ønsker. 
Sørg for at der er balance mellem mørkt og lyst, stort eller småmønstret.
Du er nu klar til at montere træerne på snoren. 
Det gøres ved at folde træet ud, og lime på den ene halvdel, samt i folden.
 Kom godt med lim på spidserne, og i folden.
 Læg træet under snoren, som vist herover.
 Fold træet sammen over snoren, og match spidserne perfekt.
 Sådan fortsætter du til alle træerne er på snoren, 
og man kan nu med fordel rette afstanden, og trykke træet godt fast over snoren.
 Så er det tid til det sjove, nemlig at pynte juletræet! Hvis du gerne vil have en stjerne på toppen, kan man bruge en lille stjernepunch (Den på billedet er købt i Tiger til 10kr)
 Lim stjernerne på træerne og hæft en perle på enden af snoren.
Pynt træet med lige det du ønsker; den er nu færdig! 




Se flere eksempler på håndlavede juletræsranker, eller køb dem i webshoppen HER
:-)

Børnevenlige print-selv 'Til & Fra Kort' (D.I.Y)

mandag den 11. november 2013

Udenfor på altanen blomstrer pelargonierne stadig, men vi nærmer os jul, og jeg GLÆDER mig! Nu er det nemlig tid til små, hyggelige, håndlavede kreaprojekter, gaver og overraskelser :-)

Jeg har lavet en del ophæng i karton, som jeg skrev om i sidste indlæg, og forslog at de også kan bruges som Til & Fra kort, men jeg vender alligevel altid tilbage til det traditionelle juletema i rødt og grønt, med masser af glitter og glimmer!

Derfor får i nu disse klassiske juletræer, lige til at printe ud, og hygge jer med. Børn vil elske denne aktivitet :-)
For at lave 'Til og fra' kort, skal du skal bruge: 
  • PDF FIL
  • A4 HOBBY KARTON - HVID (Jeg har brugt 240g - Panduro Hobby)
  • LIMSTIFT
  • GLIMMER
  • SAKS
  • SNOR
  • HULPUNCH
Start med at printe papieret med juletræerne ud.

Herefter smører du lim på med limstiften, de steder på træet hvor du gerne vil have glimmer. Prøv for eksempel med kugler eller guirlander. Du kan også starte med lim og glimmer i én farve, og derefter lime igen og påføre en anden farve glimmer. Laver du dem til dig selv, kan du arbejde hurtigt med hele arket. Arbejder du med børn, er det et god ide at klippe et træ ud af gangen.
(Se evt 'teaser' på Instagram HER (ja, det er svært at lime og filme på samme tid!)

Når alle træerne har fået glimmer (eller hvad du ønsker at dekorere dem med) så skal de klippes ud. Herefter er det bare at lave et hul i toppen, med en hul-, eller figur punch, og sætte snor i.
Nu er de klar til at blive sat på pakkerne, og store nok til at du kan skrive en lille hilsen bagpå.

Man kan også lægge dem i cellofan/gave poser, og bruge dem som en sød og praktisk værtindegave.
:-)

Alt godt fra skoven!

torsdag den 7. november 2013

Inspireret af de mange naturtryk, der fines på puder og deslige, har jeg lavet ophæng/julepynt i samme stil.

Jeg kan rigtig godt lide det rene og enkle udtryk der kommer ud af det. Jeg startede egentlig med fugle i farver, men er blevet ret forelsket i det sort/hvide.

Det kan godt være at jeg er længe om at komme med på moden, men når noget, efter min mening, bliver for overeksponeret, kan jeg ikke lade være med at tage afstand fra det, også selvom jeg godt kan lide det. Men med ophængene får man dem kun en i en lille dose, og de tages jo ned igen:-)
De første ophæng i farver




Motiverne med Rød Fluesvamp, Musvit, Kogler og Pindsvin, er trykt på A4 ark i hvid karton. 
Enkeltvis, kan de bruges som til og fra kort, og man kan også pynte dem med perler og glimmer, hvis man er til det. 
Snup ideén, eller køb arkene stykvis her, som PDF fil til 20 kr/stk - ved køb af flere, sparer du Kr. 5,- per ark. 
Dvs. 60 kr for alle 4 ark. (50 motiver)
Send en mail hvis du er ineresseret til: 


Hvis du ikke er til klippeklister, kan du også købe de færdige ophæng via amio butikken HER

:-)

Eventyrlig Julepynt

fredag den 28. december 2012

Så kom vi gennem endnu en jul, og jeg er så småt ved at pakke pynten væk. Dette år var jeg så heldig at få en pakkekalender fra min kære veninde Betina Jensen - Alias Frk. Jensen! Tror i lige det var svært kun at åbne en gave af gangen?!

Til min store fryd var der en masse af hendes smukke håndlavede julepynt imellem. Jeg ELSKER det og er glad for at det overlevede min, lidt for kreative, 3 årige søn!

Jeg synes i også skal have lov at beundre det, inden de bliver pakket ned til næste jul :-)
 Kræmmerhusene er mine favoritter. De er så smukke og gennemførte
H.C. Andersen illustrationer - hvad er mere eventyrligt end det?
 Skønne englebasser!
 Smukke ornamenter med et hav af detaljer.

TUSIND TAK Betina for disse smukke kreationer!!!

:-)